Der er noget bemærkelsesværdigt ved, at en by som Silkeborg har fået Nordeuropas største ferskvandsakvarium. AQUA Akvarium & Dyrepark blev bygget i 1993 ud fra en idé, der opstod i slutningen af 1980'erne hos en kreds af lokale borgere. Deres motivation var ikke kommerciel — de ville lave en udstilling om Gudenåens oddere, som dengang var truet af udryddelse. At projektet endte med at blive så stort, siger noget om, hvordan en lokal bekymring kan vokse sig til en institution, der siden åbningen har modtaget over 2,5 millioner gæster.
AQUA indgår i den selvejende institution Ferskvandscentret, som blev etableret i 1987. Stedet ligger i den sydlige udkant af Silkeborg i tilknytning til Ferskvandscentret, der er beliggende i det tidligere sanatorium tæt ved Gudenåen. Den sydlige udkant af byen har en anden karakter end centrum — her er der længere mellem husene, og naturen fylder mere. At placere et ferskvandsakvarium her skaber en naturlig forbindelse til åen og de omgivelser, der udgør stedets egentlige emne. Placeringen giver mening — når man viser livet i de danske ferskvandsøer og vandløb, bliver det mere end en udstilling, det bliver en del af landskabet. Det skaber en sammenhæng mellem det, man ser indendørs i de store akvarier fyldt med fisk, og det levende økosystem, der findes lige uden for.
Bygningen blev indviet den 11. juni 1993 med hjælp fra Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, og allerede dagen efter, den 12. juni, åbnede stedet for publikum. Prins Joachim er protektor for AQUA, en rolle der understreger stedets betydning ud over det rent lokale. Den karakteristiske runde facade i glas og aluminium er blevet et unikt vartegn for Silkeborg — en arkitektur, der signalerer noget anderledes end de skovklædte bakker og søer, byen ellers er kendt for. Hvor meget af Silkeborg er bygget i mursten og træ med respekt for det eksisterende landskab, bryder AQUAs facade med det billede. Den moderne glasfacade markerer stedet som noget nutidigt, næsten videnskabeligt.
Det interessante ved AQUA er måden, stedet kombinerer det indendørs og det udendørs. Indendørs finder man de store akvarier, der giver mulighed for at se ferskvandsfisk på nært hold på en måde, som ville være umulig i en å eller sø. Udendørs vises livet i søer, hvor man blandt andet finder oddere, gedder, lappedykkere og bævere. Det er en tilgang, der minder om, at naturen ikke kun er noget, man ser på — den er et system, hvor forskellige dele hænger sammen.
For Silkeborg, en by der i høj grad definerer sig gennem sin natur — søerne, skovene, Gudenåen — er AQUA en slags oversættelse af byens identitet til en institution. Det er ikke et forsøg på at skabe noget kunstigt eller eksotisk, men derimod at vise frem, hvad der allerede findes her. På den måde adskiller stedet sig fra mange andre attraktioner, der forsøger at tiltrække besøgende ved at tilbyde noget, man ikke kan finde andre steder.
At idéen til AQUA opstod hos en kreds af borgere, der bekymrede sig om odderens overlevelse, fortæller også noget om forholdet mellem silkeborgensere og naturen omkring dem. Det var ikke myndighederne eller erhvervslivet, der tog initiativet, men almindelige mennesker, der så et problem og ville gøre noget ved det. Den slags engagement er måske lettere at mobilisere i en by, hvor naturen ikke bare er et udefra kommende aktiv, men en del af hverdagen.
I dag er AQUA stadig et sted, hvor man kan møde den natur, der omgiver Silkeborg, men på en måde der giver indblik i detaljer, man sjældent opdager ved en gåtur langs åen. Det er blevet en del af byens infrastruktur på samme måde som Himmelbjerget eller søerne — et sted, der både fortæller om, hvad der er her, og hvorfor det er værd at passe på det.
Stedets egen side: visitaqua.dk