Parkering i Silkeborg

Parkering hører til de emner, silkeborgenserne diskuterer mest – og som gæster i byen oftest gør noget forkert i. Reglerne er ikke komplicerede, men de er heller ikke ens over hele midtbyen. Nogle pladser koster penge, nogle kræver p-skive, og en række anlæg drives slet ikke af kommunen.

Byen Silkeborg har samlet det, der gælder, når man skal stille bilen i centrum. Oplysningerne bygger på Silkeborg Kommunes egne sider om parkering, som også er stedet at gå hen, hvis man skal have de aktuelle takster.

Den vigtigste regel først: Silkeborg midtby er omfattet af en parkeringsforbudszone. Det betyder, at man ikke må parkere uden for de afmærkede båse inde i zonen. Man kan altså ikke bare stille bilen i vejsiden, fordi der tilfældigvis er plads – også selv om der ikke står et forbudsskilt netop dér.

Zonen er markeret ved indkørslen med tavle E68.1 og undertavlen "P kun i afmærkede båse". Den strækker sig gennem den centrale del af byen, fra Toldbodgade ved Vestergade til Chr. 8's Vej ved Papirfabrikken. Har man passeret det skilt, gælder reglen, indtil man kører ud af zonen igen.

Silkeborg Kommune oplyser, at der i alt er omkring 3.400 offentligt tilgængelige parkeringspladser i midtbyen, fordelt mellem kommunen og private selskaber. Cirka 2.250 af dem er betalingspladser, mens omkring 150 pladser har tidsbegrænsning.

Parkeringen kan registreres i flere forskellige apps. Silkeborg Kommune anfører disse som godkendte:

På de tidsbegrænsede pladser gælder noget andet. Her skal man bruge parkeringsskive – enten en almindelig manuel skive i forruden eller en elektronisk p-skive. Man parkerer gratis inden for det tidsrum, skiltningen angiver, men man kan ikke betale sig til at holde længere. Er den tilladte tid udløbet, skal bilen flyttes.

Elektroniske p-skiver skal indstilles til automatisk drift og må ikke justeres manuelt, mens bilen holder parkeret. Det er en af de hyppigste årsager til afgifter på pladser, hvor bilisten ellers troede sig på den sikre side.

En del af parkeringen i Silkeborg administreres af private operatører. Det gælder blandt andet anlæggene ved Papirfabrikken, ved Jyske Bank, under Torvet og ved sygehuset, hvor selskaber som APCOA og Q-Park står for driften.

Forskellen er praktisk vigtig. På private pladser er det operatørens egne vilkår, der gælder, og en kontrolafgift derfra er ikke det samme som en kommunal parkeringsafgift. Klager skal også rettes til operatøren og ikke til Silkeborg Kommune. Skiltet ved indkørslen fortæller, hvem der driver pladsen.

Den gratis time på kommunale betalingspladser gælder heller ikke automatisk på de private anlæg. Nogle operatører har egne gratisperioder, andre har det ikke.

Skal man i byen på en lørdag formiddag, er pladserne tættest på gågaden typisk optaget først. De lidt større anlæg længere ude har oftere ledige båse, og gåturen ind til Torvet er sjældent mere end fem minutter. Ved større arrangementer på Papirfabrikken eller i midtbyen kan det betale sig at parkere i udkanten af zonen fra begyndelsen.

Kører man til Silkeborg for at komme videre ud i naturen – på vandet, på Himmelbjerget eller på en af skovruterne – er det værd at tjekke, om der er parkering ved selve udflugtsmålet. Flere af naturområderne omkring byen har egne p-pladser uden for parkeringsforbudszonen og dermed andre regler.

Endelig: Elbilister skal være opmærksomme på, at ladestanderpladser typisk kun må bruges, mens bilen faktisk lader. Bruges pladsen som almindelig parkering, kan det udløse en afgift på samme måde som enhver anden overtrædelse.