Når en kro overlever i knap 200 år, siger det noget om behovet for steder, hvor man stadig kan få klassisk dansk mad uden for byens centrum. Signesminde Kro på Viborgvej har været mødested for rejsende siden 1830, og selv en brand i 1979 kunne ikke stoppe traditionen. I dag driver Karin og Christian stedet videre med fokus på de værdier, der altid har holdt kroerne i live: gode råvarer og danske retter, der ikke forsøger at være noget, de ikke er.
Kroen startede som en lille landbrugsejendom, hvor man i 1830 begyndte at sælge kaffe og kage til dem, der passerede forbi. I 1860'erne udvidede landmandsparret konceptet med et krus øl og måske en bid mad — en naturlig udvikling på en tid, hvor vejene mellem købstæderne krævede regelmæssige hvilesteder. Omkring år 1900 fik stedet sit første officielle navn, Rødekro, før det i 1930'erne skiftede til Signesminde Kro efter kromutter Signe. Navnet er blevet hængende siden. Den type personlig navngivning, opkaldt efter den person, der drev stedet, var typisk for mindre provinsielle kroer og skabte en lokal identitet, som de større etablissementer i byerne sjældent havde.
At kroen ligger 6 kilometer fra Silkeborg mod Kjellerup og Viborg er ingen tilfældighed. Viborgvej har altid været en af hovedfærdselsårerne ud af byen, og placeringen afspejler den tid, hvor afstande blev målt i, hvor langt en hest eller et menneske kunne gå mellem måltider. I dag er seks kilometer en kort køretur, men beliggenheden giver stadig mening for dem, der vil ud af bykernen uden at forlade det lokale. Kroen fungerer som en slags mellemstation — hverken helt Silkeborg, hverken helt land. Den position gør den til noget andet end byens restauranter: man kører derhen med et formål, ofte til et arrangement, sjældent som et spontant valg på vej hjem fra arbejde.
Branden i 1979 fortærede hele kroen med undtagelse af den gamle stald. At man valgte at genopbygge i 1980 i gammeldags stil frem for at modernisere, siger noget om, hvad stedet repræsenterer. De fire individuelle lokaler er i dag indrettet i klassisk krostil, og det største — Salen & Havestue — kan rumme op til 130 gæster. Det er dimensioner, der gør kroen til et naturligt valg for større selskaber, konfirmationer og runde fødselsdage, de arrangementer, der stadig samler familier og foreninger uden for restaurantverdenen. I Silkeborg centrum findes der caféer og restauranter nok, men få steder med plads og faciliteter til den slags samlinger, hvor tre generationer skal være sammen og have noget, alle kan spise.
Christian Steenfat, der er erhvervsmand fra Aarhus, overtog forpagtningen sammen med sin kæreste Karin 1. oktober 2022. At en udefrakommende vælger at investere i en lokal institution som Signesminde Kro illustrerer den tiltrækning, som både Silkeborg-området og krokonceptet stadig har. Christian og Karin viderefører traditionen med klassisk kromad — det vil sige de retter, der har overlevet netop fordi de ikke følger modens skift: frikadeller, stege, sovs. Det er mad, der ikke behøver forklaring eller forsvarer sig med lokale leverandører og håndværk, selvom råvarerne naturligvis betyder noget.
Ud over selve spisestedet tilbyder kroen overnatning i værelser og har en minigolfbane. Det er faciliteter, der minder om en tid, hvor kroer var mere end restauranter — de var helle- og fritidssteder for hele familier. I dag virker kombinationen måske lidt gammeldags, men netop det er pointen. Signesminde Kro konkurrerer ikke med byens moderne spisesteder. Den holder fast i en rolle, som byen tilsyneladende stadig har brug for.
At en kro kan bestå i næsten to århundreder siger noget om Silkeborgs forhold til sine omgivelser. Byen har vokset og moderniseret sig, men behovet for steder som Signesminde — steder, der ikke forsøger at redefinere madoplevelsen, men bare levere den ordentligt — er ikke forsvundet. Sådan set er kroen et spejl af den balance mellem udvikling og tradition, som mange mellemstore danske byer navigerer i. Nogle ting skal bare blive, som de er.
Stedets egen side: signesmindekro.dk