Kano og kajak på Gudenåen

Gudenåen løber tværs gennem Silkeborg, og for mange silkeborgensere er kanoen en lige så naturlig transportform som cyklen. Åen er Danmarks længste med sine 176 kilometer fra Tinnet Krat til Randers Fjord, og strækningen gennem Silkeborgsøerne er den mest besejlede af dem alle.

Netop derfor er sejladsen reguleret. Reglerne på Gudenåen administreres af Gudenåkomitéen, et samarbejde mellem de syv kommuner langs åen: Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted. Reglerne skal både beskytte dyrelivet i brinkerne og sikre, at der er plads til alle på vandet.

Byen Silkeborg har samlet det, man skal vide, før man lægger fra land: reglerne, de mest brugte ruter fra byen og de praktiske forhold omkring udlejning og overnatning.

Man behøver ikke eje en kano for at komme på Gudenåen. Flere udlejere har base i og omkring Silkeborg, og de større af dem opererer med startsteder langs hele åen, så man kan sejle én vej og blive hentet i den anden ende. Silkeborg Kanocenter oplyser eksempelvis, at de dækker omkring 30 forskellige startsteder på Gudenåen.

Udlejning af fartøjer på Gudenåen kræver godkendelse. En udlejer skal være godkendt og have tilladelse til det antal fartøjer, der lejes ud, og tilladelsen udstedes af kommunerne langs åen. Det er værd at holde sig til en godkendt udlejer – både fordi materiellet er efterset, og fordi bådmærker og lejrpladsaftaler så er på plads i forvejen.

Til en dagstur er pakkelisten kort: vandtæt pose til telefon og tørt tøj, solcreme, rigeligt drikkevand og en snor til at fortøje med. Til flerdagesture skal soveposen ned i vandtætte sække, og maden pakkes i faste kasser, der ikke flyder rundt i bunden af kanoen. De fleste udlejere har både tønder og vandtætte sække med i lejen.

Kajak er et alternativ til kanoen for den, der sejler alene eller vil længere på kortere tid. Til gengæld er kajakken mindre tilgivende i sidevind på de store søer, og den har markant mindre plads til bagage. For nybegyndere er kanoen det oplagte valg på Silkeborgsøerne.

Langs Gudenåen ligger en række primitive lejrpladser og shelterpladser, som er indrettet til netop kanosejlere. De har typisk bålplads, muldtoilet og adgang direkte fra vandet. Pladserne skal som hovedregel bookes i forvejen, og på de mest populære strækninger er sommerweekenderne booket flere uger frem.

Man må ikke gå i land, hvor det passer én. Ilandstigning skal ske ved de anlagte pladser og broer, både af hensyn til de private lodsejere og fordi brinkerne langs åen er sårbare over for slid. Skal man have en pause, er de markerede rastepladser det rigtige sted at lægge til.

Vil man hellere sove indendørs, findes der hoteller, camping og vandrerhjem i kort afstand fra åen. Byen Silkeborg har samlet mulighederne i guiden til overnatning i Silkeborg.

Silkeborgsøerne er større, end de ser ud til fra bredden. Julsø, Borresø og Brassø kan på en blæsende dag give bølger, der er svære at håndtere i en fuldt lastet kano. Det gængse råd fra udlejerne er at sejle tæt ved bredden i søens læside, når vinden tager til, og at afkorte turen frem for at krydse en åben sø i modvind.

Vandtemperaturen i Gudenåsystemet er lav langt ind i foråret. Selv i maj, hvor luften kan være varm, ligger søerne koldt, og en ufrivillig tur i vandet trætter hurtigt. Det er en af grundene til, at redningsvesten er et krav og ikke en anbefaling.

Sejlads mod strømmen er forbudt på strækningen fra Tørring til Klostermølle, med undtagelse af Vestbirksøerne og strækningen fra Rivværket til Klostermølle. Nord for Klostermølle, hvor Silkeborg ligger, er der ikke samme begrænsning – men strømmen gør alligevel turen betydeligt hårdere den forkerte vej.