Fra november 1943 til befrielsen i maj 1945 lå den tyske besættelsesmagts øverste kommando i Danmark i Silkeborg. Ikke i København, men her i den sydvestlige del af byen ved det gamle kursted Silkeborg Bad, hvor general der Infanterie Herman von Hanneken — og senere generaloberst Georg Lindemann — ledede Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark fra et hovedkvarter med omkring 40 bunkere og andre anlæg. I én af disse bunkere, en tysk type R622 mandskabsbunker, kan man i dag opleve museet BUMUS' udstilling om dette kapitel af byens og landets historie.
At besættelsesmagtens øverste ledelse valgte Silkeborg siger noget om byens strategiske placering midt i Jylland, men det siger også noget om, hvordan selv en mindre dansk by blev en del af Europas krigshistorie på tæt hold. Det var ikke bare soldater og patruljer — det var hele kommandostrukturen, der sad her og traf beslutninger for hele det besatte Danmark. Hver ordre, der gik ud til tyske styrker rundt i landet, havde sin oprindelse her. Den slags historiske spor er sjældne at finde bevaret og tilgængelige. Silkeborg Bad var før krigen kendt som kursted, et sted for rekreation og sundhed, men besættelsen forvandlede stedet til militært nervecenter. Den kontrast fortæller sin egen historie om, hvordan krigen ændrede danske byers funktion og karakter.
Museet blev etableret i 1995 af medlemmer af Registreringsgruppe Silkeborg, som havde arbejdet under Skov- og Naturstyrelsens befæstningsregistreringsprojekt fra 1987 til 1998. Det var et landsdækkende projekt, der systematisk kortlagde og dokumenterede de mange tyske anlæg fra besættelsestiden, før de forfaldt eller blev fjernet. Over hele Danmark lå der tusindvis af bunkere, batterier og andre militære anlæg, men kun få steder blev bevaret som aktive formidlingssteder. I Silkeborg førte dette arbejde til oprettelsen af et museum, der i dag drives af Foreningen bag Silkeborg Bunkermuseum. At lokale ildsjæle tog initiativet til bevaringen afspejler en vilje til at forholde sig til byens historie, også de ubehagelige dele.
At gå ned i bunkeren er at træde ind i et rum, der er bygget til ét formål: beskyttelse og kommando i krigstid. Type R622-bunkeren er funktionel og klem, uden nogen form for komfort. Væggene er tykke beton, loftet lavt, luften tung. Her boede mandskabet, mens kommandoen sad i hovedkvarteret ovenover. Udstillingen fortæller ikke bare om bygningerne, men om menneskene og beslutningerne — om det tyske militære maskineri, der i knap halvandet år havde sit nervecenter her i Silkeborg. For besøgende fra byen er det en ejendommelig oplevelse at stå i disse rum og vide, at de ligger få kilometer fra Torvet, fra Søerne, fra alle de steder, man kender som fredelige og hverdagslige.
Efter befrielsen i maj 1945 fik stedet en anden funktion. Silkeborg Bad blev indkvarteringssted for cirka 3.600 tyske flygtninge, primært fra Østpreussen. Det var mennesker, der var flygtet vestpå foran den sovjetiske fremrykning, og som endte i Danmark i de kaotiske måneder efter krigens afslutning. Også denne del af historien hører med til stedets fortælling — overgangen fra militær kommando til flygtningelejr viser krigens mangfoldige spor i lokalsamfundet. Silkeborg blev på den måde ikke bare befriet, men overtog også ansvaret for at håndtere krigens efterveer, herunder tusindvis af fordrevne mennesker.
For nutidens Silkeborg er Bunkermuseet et konkret minde om, at byen ikke lå i udkanten af besættelsen, men tværtimod spillede en central rolle. Det er én ting at læse om besættelsen i historiebøger, noget andet at stå i de rum, hvor ledelsen sad. Museet formidler denne historie uden drama, men med den tyngde, der ligger i autentiske steder. I en by præget af natur, søer og kulturliv står bunkeren som et fremmedlegeme — et minde om, at Silkeborgs historie også rummer kapitler, der ikke handler om skønhed og idyl.
Stedet ligger stadig ved Silkeborg Bad i den sydvestlige del af byen, og bunkeren står som en del af det større anlæg, der engang husede hovedkvarteret. At gå derhen er at møde et stykke lokal historie, der rækker langt ud over det lokale — en påmindelse om, at også Silkeborg bærer synlige ar fra Anden Verdenskrig.
Stedets egen side: silkeborgbunkermuseum.dk