Bunker i Silkeborg åbnede dørene lørdag

Blandt de besøgende lørdag var 20-årige Rasmus Klærke Lindner, der tog turen til bunkeren sammen med sin far og bedstefar. Det skriver TV 2 Østjylland og TV Midtvest. Rasmus Klærke Lindner er efter eget udsagn fascineret af bunkere og har tidligere besøgt andre bunkere i landet, bl.a. ved den jyske vestkyst og i Regan Vest i Nordjylland. Om besøget i Silkeborg siger han: »Det er meget specielt. Ikke noget, man ser hver dag«.

Arrangementet blev afholdt af Dansk Koldkrigsforening, hvis næstformand, Jacob Kristensen, stod for dagens første rundtur gennem de smalle rør i bunkeren under jorden. Beskyttelsesrummet har plads til omkring 350 mennesker fordelt på flere smalle rør. Jacob Kristensen forklarer, at det er vigtigt at vise befolkningen faciliteterne, så man kan få en fornemmelse af forholdene dengang.

Uvist om betonen holder

Adspurgt om bunkeren reelt ville fungere, hvis sirenen lød, svarer Jacob Kristensen, at den som udgangspunkt gør det. De fleste af landets bunkere er inden for de seneste år blevet gennemgået, men betonen er aldrig blevet kontrolleret, forklarer han, og derfor ved man reelt ikke, om de virker. Alligevel vurderer han: »Men det er da bedre end ingenting«, og tilføjer, at han hellere vil søge derned end stå på åben gade.

Det nuværende trusselsbillede har skabt fokus på beskyttelsesrum som det i Silkeborg. Sidste år anmodede Torsten Schack Pedersen (V), der dengang var minister for samfundssikkerhed og beredskab, landets kommuner om at kortlægge beskyttelsesrummenes tilstand, og den opgave er nu afsluttet. Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser på sin hjemmeside, at betondækningsgravene generelt viser tegn på, at de ikke har været i brug eller gennemgået eftersyn i mange år. Ifølge styrelsen opfylder 49 procent af de undersøgte betondækningsgrave de grundlæggende krav og har de nødvendige faste installationer, viser eftersynet.

Oplevelse på tværs af generationer

For Rasmus Klærke Lindner var besøget også en familieoplevelse, da han havde sin bedstefar med, som selv er fra anden verdenskrig og har sine egne historier fra tiden i hæren. Han beskriver det som en stor oplevelse at opleve, hvordan forholdene engang var, og at dele det med sin bedstefar. Adspurgt om han efter besøget er tryg ved tanken om at skulle søge ned i en bunker, svarer han, at tanken ikke er den mest tiltalende, men at det trods alt er trygt at vide, at der findes et sted at søge ly.