Guide
147 meter, et tårn fra 1875 og tre måder at komme derop på – her er det, man skal vide inden turen.
Foto: Jesper Giortz-Behrens / Unsplash
Himmelbjerget er ikke Danmarks højeste punkt. Det har det ikke været siden 1847, hvor opmålingerne viste, at flere steder i Jylland rager højere op. Alligevel er det bakken ved Julsø, folk kører efter – og det siger noget om, at et udflugtsmål handler om mere end en talværdi.
For silkeborgenserne er Himmelbjerget noget nær en forlængelse af byen. Man tager derud med gæster, man tager derud påskesøndag, og man tager derud, når nogen skal overbevises om, hvorfor man bor i Søhøjlandet. Byen Silkeborg har samlet det praktiske og det historiske ét sted, så turen kan planlægges uden overraskelser ved parkeringsautomaten.
Tre tal at have med
Over havet
147 m
og godt 130 meter over Julsø, der ligger for foden af bakken
Tårnets højde
25 m
indviet 6. juni 1875, tegnet af arkitekten Ludvig Fenger
Troet højest indtil
1847
derefter viste opmålingerne, at andre punkter i Jylland er højere
Det tårn, der står på toppen, er ikke bygget for udsigtens skyld alene. Byggeriet begyndte i 1874, og tårnet blev indviet 6. juni 1875 som et mindesmærke over Frederik VII og Grundloven af 1849. Indskriften siger det lige ud: "Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver". Kongens relief kom først på i 1891.
Arkitekten var Ludvig Fenger, og de 25 meter blev placeret på et sted, der i forvejen havde en politisk betydning. Digteren Steen Steensen Blicher havde nemlig arrangeret Himmelbjergfesterne fra 1839 til 1844 som folkelige møder på toppen – år før Grundloven overhovedet fandtes.
Traditionen fortsatte efter Blicher. I 1854 stod Michael Drewsen, papirfabrikanten der grundlagde det moderne Silkeborg, i spidsen for en grundlovsfest på bakken. Og i 1892 talte den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson om fredssagen samme sted. Himmelbjerget har med andre ord været en talerstol lige så længe, som det har været et udsigtspunkt.
Bil, bus eller båd
Himmelbjergvej fører op til to parkeringspladser, P1 og P2, på Ry-siden af bakken. Pladserne drives af en privat operatør, og der skal betales for parkeringen – det er altså ikke gratis, sådan som mange antager om et naturområde. Fra P2 er der kun få minutters gang op til tårnet.
Bus 311 kører fra både Silkeborg og Ry til Himmelbjerget og stopper ved Himmelbjerggården tæt på P2. Det er den eneste af de tre muligheder, der kører hele året, og den er værd at kende, hvis man vil undgå parkeringsspørgsmålet helt.
I sommerperioden og i efterårsferien sejler rutebåde fra både Silkeborg og Ry til anløbsbroen ved foden af bjerget. Herfra går turen op ad skovstien. Det er den langsomme vej – og for mange den rigtige, fordi man ser Søhøjlandet fra vandet undervejs.
Turen op, tårnet og udsigten over Julsø – filmet på en almindelig sommerdag
Video fra YouTube
Det er den detalje, der oftest overrasker førstegangsbesøgende. Selve naturområdet er frit tilgængeligt, men de to parkeringspladser ved Himmelbjergvej drives af en privat operatør med egen takst og egen kontrol. Man betaler pr. påbegyndt time, og der findes også en dagstakst.
Kommer man med bus 311 eller med båd fra Silkeborg, er spørgsmålet væk. Skal bilen med, er det værd at læse skiltet ved indkørslen – satserne står der, og de kan ændre sig.
Selve bakken kan man gå på hele året og på alle tidspunkter af døgnet. Tårnet har derimod sæson, og den følger nogenlunde turistsæsonen i Søhøjlandet:
Påsken
Weekend og helligdage kl. 10-17
Maj og juni
Dagligt kl. 10-17
Juli
Dagligt kl. 10-19
August til 15. september
Dagligt kl. 10-18
16.-30. september
Kl. 10-17
Efterårsferien og de to første weekender i oktober
Kl. 10-17
Åbningstiderne er dem, Naturstyrelsen oplyser for sæsonen. De kan justeres ved vejrlig og vedligehold – står døren lukket i juli, er det som regel vinden.
Himmelbjerget er statsskov, og der gælder de samme regler som i andre naturområder under Naturstyrelsen. De fleste er selvindlysende, men et par stykker fanger folk hvert år – især mountainbike-forbuddet langs søerne og bålreglen.
Hunde skal føres i snor i hele området. Reglen gælder også på de stille skovstier væk fra tårnet.
Der må cykles på skovveje og stier, men mountainbike er ikke tilladt langs bredderne af Slåensø og Borresø.
Der må kun tændes bål på den anlagte bålplads ved grusgraven nær Millingbæk. Ikke på toppen, ikke ved søbredden.
Fiskeri i søerne kræver dag- eller årskort fra Silkeborg Fiskeriforening. Børn under 15 år er undtaget.
Man må gerne bade i søerne, men der er ingen badefaciliteter, ingen livredder og ingen afmærket badezone.
Ridning er tilladt, men kun på de ruter der er afmærket til formålet.
Der er handicaptoilet i området nær Millingbækvej. Slåensø, som ligger på ruten mellem Silkeborg og bakken, er op til 12 meter dyb – dybere end den ser ud fra bredden.
Guiden er skrevet af Byen Silkeborg Redaktion. Åbningstider og parkeringstakster kan ændre sig – de gældende oplysninger står hos Naturstyrelsen og på skiltningen ved pladsen.