Den 6. maj 1950 gravede to brødre tørv i mosen ved Bjældskovdal vest for Silkeborg og fandt en mand liggende i tørvelaget. Han var så velbevaret, at de tilkaldte politiet. Det viste sig at være et drab, men et der lå omkring 2.400 år tilbage.
En kulstof 14-datering fra 2017 placerer hans død mellem år 405 og 384 før vores tidsregning, i overgangen til ældre jernalder. Han var 30-40 år gammel, og der sad et reb om halsen på ham. Han er altså blevet hængt – men om det var som straf eller som en rituel ofring, kan ikke afgøres.
Det er hovedet, der har gjort ham internationalt kendt. Ansigtet er blandt de bedst bevarede fra oldtiden overhovedet: øjenlåg, skægstubbe og rynker sidder der endnu. Den mørke hud og det rødlige hår er dog ikke hans egen farve, men resultatet af 2.400 år i surt mosevand. Kroppens hud er delvist rekonstrueret omkring de originale knogler.