Guide
Hjuldamperen fra 1861 har sejlet på søerne længere end nogen anden i verden – og gør det stadig med den originale maskine.
Foto: Daniel Diemer / Unsplash
De fleste byer har et vartegn, man kan gå hen til. Silkeborgs sejler væk fra byen hver formiddag i sommerhalvåret og kommer tilbage om eftermiddagen. Hjejlen blev bygget i 1861, og den er stadig i drift med den dampmaskine, den fik fra begyndelsen. Det gør den efter alt at dømme til den ældste aktive hjuldamper i verden.
Skibet er ikke et museumsstykke, der ligger fortøjet til beskuelse. Det arbejder – med passagerer om bord, kul i kedlen og en rute, der har ligget nogenlunde fast i over 160 år. Byen Silkeborg har samlet historien og det praktiske omkring sejladsen her.
Mål og maskine
Bygget
1861
hos Baumgarten & Burmeister i København
Længde
28,42 m
med en bredde på 6,25 meter
Dybgang
1,1 m
lavt nok til de smalle å-stræk
Maskinkraft
40 hk
to cylindre, slaglængde 42 cm
Tophastighed
8 knob
svarende til omkring 15 km/t
Tonnage
27,32 brt
efter datidens opmåling
Den lave dybgang er ikke tilfældig. Ruten går gennem både brede søer og smalle å-stræk, og skibet skulle kunne klare begge dele – det gjaldt allerede, da det i 1861 blev sejlet op gennem Gudenåen for at nå frem til Silkeborg.
1861
En kreds af Silkeborg-borgere med papirfabrikanten Michael Drewsen i spidsen bestiller skibet. Det koster 10.000 rigsdaler og løber af stablen 25. maj hos Baumgarten & Burmeister i København – værftet der senere bliver til Burmeister & Wain.
Juni 1861
Den 11. juni forlader Hjejlen værftet. Turen går via Helsingør og Randers og derfra op gennem Gudenåen. Fire dage senere, 15. juni, ligger skibet i Silkeborg – ad den samme å, som gæsterne i dag sejler ud ad.
24. juni 1861
Ved indvielsen sejler Frederik VII, grevinde Danner og Michael Drewsen fra Himmelbjerget til Silkeborg. Kongen havde året før også lagt navn til tårnprojektet på bakken – de to vartegn hænger historisk sammen.
1932
Hjejlen får en praktisk funktion ved siden af turistsejladsen og bliver offentlig postbåd på ruten. Det er en påmindelse om, at søerne længe var en transportvej og ikke bare en udsigt.
I dag
Skibet ejes af Hjejleselskabet, der driver en flåde på ni både på Silkeborgsøerne. Hjejlen regnes som verdens ældste aktive hjuldamper, der stadig drives af sin oprindelige dampmaskine – og den fyres med kul.
Hjuldamperen på vej ud af Silkeborg – skovlhjulene er de samme, der kom i vandet i 1861
Video fra YouTube
Papirfabrikanten Michael Drewsen grundlagde det moderne Silkeborg, og hans navn dukker op alle de steder, byen er kendt for. Han førte an i den borgerkreds, der bestilte Hjejlen i 1861. Han ledede grundlovsfesten på Himmelbjerget i 1854. Og det var hans idé at anlægge en vandkuranstalt i skoven, som i dag er KunstCentret Silkeborg Bad.
Tre attraktioner, der ved første øjekast intet har med hinanden at gøre – og som alle tre kan spores tilbage til den samme mand.
Klassikeren er turen fra havnen i Silkeborg til anløbsbroen ved foden af Himmelbjerget. Den tager omkring en time og et kvarter hver vej og går gennem Silkeborg Langsø, videre ad Remstrup Å og ud i søsystemet mod Borresø og Julsø. Undervejs skifter landskabet flere gange – fra bynært vand til skovklædte bredder, hvor der ikke er en bygning i syne.
Hjejlen er kun ét af skibene. Hjejleselskabet driver en flåde på ni både, og på en travl sommerdag er det ikke nødvendigvis veteranen, der sejler den tur, man selv skal med. Vil man være sikker på at komme om bord i netop 1861-skibet, skal man tjekke sejlplanen – bådens navn står i afgangen.
Sejladsen er sæsonbetonet og følger sommerhalvåret, med enkelte afgange i efterårsferien. Uden for sæsonen ligger Hjejlen stille, og så er bus 311 eller bilen vejen til Himmelbjerget.
Turen er en dobbelttur i praksis. Sejler man ud til Himmelbjerget, skal man også hjem igen, og det tager samlet en stor del af dagen, når gåturen op til tårnet regnes med. Mange lægger derfor frokosten ind på bakken og tager en senere afgang retur.
Et kulfyret dampskib er ikke en færge. Der er begrænset plads, og på de gode dage i juli er afgangene fyldt. Skal man være flere, er det værd at sikre pladserne i forvejen frem for at møde op på havnen og håbe.
Endelig: skovlhjulene er en del af oplevelsen. Det er værd at stille sig, hvor man kan se dem arbejde, og hvor man kan høre maskinen. Det er den lyd, der har været på søerne siden Frederik VII gik om bord.
Guiden er skrevet af Byen Silkeborg Redaktion. Sejlplan, priser og sæson fastsættes af Hjejleselskabet og kan ændre sig fra år til år.