Da brødrene Jacob og Jesper Niebuhr åbnede Evald Brasserie & Café den 18. juli 2003, var det både en familieforretning og et væddemål på Silkeborgs forvandling. De opkaldte stedet efter deres farfar, Holger Evald Sørensen, og valgte at slå sig ned på Papirfabrikken — et industriområde, der kun tre år forinden havde mistet sin funktion som produktionssted. I dag står det klart, at væddemålet lykkedes.
Papirfabrikken repræsenterer en del af Silkeborgs industrihistorie, der let glemmes bag naturskønheden og søerne. Området blev grundlagt allerede i 1844 og fungerede som papirfabrik indtil lukningen i år 2000. Det gør stedet til et af de ældste industriområder i byen, ældre end mange af de træk ved Silkeborg, som i dag fremhæves mest. Omdannelsen til erhvervs- og kulturområde var ikke givet på forhånd — den krævede nogen, der turde satse på, at silkeborgenserne ville tage det tidligere industrikvarter til sig på nye måder. Evald var blandt pionererne i den forvandling, og deres tilstedeværelse siden 2003 har været med til at definere, hvad Papirfabrikken er blevet til. Der er forskel på at flytte ind i et etableret kulturkvarter og på at være med til at skabe et.
Placeringen ved Remstrup Å er karakteristisk for den måde, det gamle industriområde er blevet genfortolket på. Hvor vandet engang drev fabriksmaskiner og transporterede varer, danner det i dag ramme om en anderledes oplevelse. Åen har gennem hele Silkeborgs historie været central — først som energikilde og transportvej, senere som rekreativt element. At Evald ligger netop her, hvor industriens funktionelle forhold til vandet er erstattet af æstetik og ophold, fortæller noget om hele byens udvikling. Den franske brasserie- og cafékultur, som Evald henter inspiration fra, bygger netop på idéen om stedet som mødested — et sted, man kommer regelmæssigt, ikke kun ved særlige lejligheder. Det er en tilgang, der adskiller sig fra den traditionelle danske restaurantsopfattelse, hvor man oftere opdeler i hverdagsmad derhjemme og restaurantbesøg som begivenhed.
At det er brødrene Niebuhr, der har drevet restauranten sammen siden åbningen i 2003, siger noget om kontinuiteten. I en branche præget af høj udskiftning og skiftende koncepter har Evald holdt fast i sin grundidé i over to årtier. Den stabilitet er sjælden, også i Silkeborg, hvor restaurationsbranchen ellers har været i konstant bevægelse gennem de seneste år. At drive restaurant sammen som brødre i så lang tid kræver både forretningssans og evne til at finde en arbejdsdeling, der holder. Mange familieforretninger overlever ikke den test.
Den franske inspiration handler om mere end mad — det handler om en tilgang til, hvordan man indtager et måltid. Brasserierne i Frankrig opstod som steder, hvor folk fra kvarteret kom dagligt, hvor man kunne nøjes med en kaffe eller slå sig ned til et længere måltid. Konceptet er demokratisk på en måde, der ikke altid har passet ind i danske rammer, hvor restauranter traditionelt har været mere kategoriserede. Evald har forsøgt at overføre den kultur til Papirfabrikken, et sted, der i forvejen har en helt anden historisk baggrund end de parisiske bulevardcaféer. Resultatet er en hybrid, der hverken er rendyrket fransk eller traditionelt dansk, men noget tredje — måske decideret silkeborgsk på sin egen måde.
For Silkeborg som by er Evald et eksempel på den identitet, byen har udviklet siden årtusindskiftet. Byen har historisk balanceret mellem at være naturskøn turistdestination og industriby — Papirfabrikken var en væsentlig arbejdsplads gennem halvandet århundrede. At området i dag rummer restauranter og kulturliv i stedet for produktion afspejler en bredere udvikling, hvor Silkeborg i stigende grad definerer sig gennem oplevelser og kultur snarere end fremstilling. Det er en udvikling, mange danske provinsbyer har gennemgået, men timingen og måden siger noget specifikt om Silkeborg: Omstillingen kom tidligt i det nye årtusinde, drevet både af nødvendighed og ambition.
Evald står stadig der ved åen, drevet af samme familie, forankret i samme koncept. I en tid, hvor meget skifter hurtigt, også i Silkeborg, er der noget betryggende ved den konstans. Om det så er fransk eller dansk, kan diskuteres — men efter over 20 år på Papirfabrikken er det under alle omstændigheder blevet en del af byen.
Stedets egen side: evald.nu